Ualmindelig smuk ammekjole med de mest gudeskønne draperinger fra græske Mamaka - i et design, hvor mode, funktion og kvalitet går hånd i hånd og gør det værd at gå i ammetøj.
Alt ammetøjet fra Mamaka er i absolut højeste kvalitet og virkelig lækkert og blødt at have på. Denne ammekjole er ingen undtagelse - og så har den en smuk udskæring og de mest fantastiske draperinger, jeg længe har set. Klassisk i sit snit og alligevel bare så meget mere end en almindelig ammekjole, ikke mindst fordi ammefunktionen er skjult og du kan bruge kjolen også uden at være ammende mor. Faktisk også allerede som gravid. Som navnet antyder (Butterfly Dress) har kjolen store flotte "sommerfugle-ærmer", som trækkes ind, når du skal amme. Kjolen består af to lag og i det underste er der en vertikal åbning i midten. Kjolen har samme udskæring for og bag. Den sidder mere til forneden og "viser ben" og er flot til såvel høje sko til fest som flade til daglig velbefindende. Kan også bruges med jeans og evt. trækkes op til tunika-længde. Måske kræver kjolen lidt øvelse at få på i starten grundet de to lag, det letteste er at holde den med bunden i vejret og kigge ind i kjolen. Og er den først kommet på, er den svær at få af igen, så blød og behagelig er den. En vidunderlig ammekjole fra Mamaka.
Føres i størrelserne: S/M og L/XL og dækker størrelserne ret godt!
92% viskose, 8% elastan
Vaskes ved 30 grader